Temadag: Den svære historie

Hvornår: 19. november 2024 kl. 9.00-15.30

Sted: Koldkrigsmuseet REGAN Vest, Røde Møllevej 26, 9620 Skørping

Tilmelding: Senest den 8 november 2024 til kasserermid@gmail.com. Deltagelse for MiD-medlemmer er gratis. Andre: 350 kr. Udeblivelse: 350 kr.

Hvor meget skal man fortælle – og hvor lidt? Hvilke perspektiver skal tages med i formidlingen?  Må museumsformidling godt være påtrængende og udfordrende? Hvad nu hvis gæsterne bliver kede af det, vrede eller forargede? På denne temadag vil vi forsøge at finde svarene på nogle af disse spørgsmål, når vi skal tale om formidling af den svære historie. 

Dagen starter med en tur rundt i den store koldkrigsbunker REGAN Vest, hvor Thea og Ulla fra Nordjyske Museer vil fortælle om selve udstillingen samt det tilhørende læringscenter. Herefter skal vi, ud fra oplæg fra både det naturvidenskabelige og kulturhistoriske felt, dele erfaringer og diskutere, hvordan vi bedst formidler svære historier rundt omkring på vores forskellige museer. 

Der vil blive serveret frokost samt kaffe og kage i løbet af dagen.

Programmet for dagen

Kl. 9.00 Velkomst og kort introduktion til Koldkrigsmuseet REGAN Vest 
kl. 9.15- 11  Vi går i bunkeren i to hold  samt  der serveres en kop kaffe før/efter besøget.  
Kl. 11.00 – 12  I  to hold besøger vi henholdsvis  læringscenteret  og  udstillingen/maskinmesterboligen. 
Kl. 12.00 -12.45 Frokost  og netværke
Kl. 12.45-15.00  Tre oplæg af 35 min i  museets  ”biografen” omkring emnet” Den svære historie”.
1. “Formidling af en konfliktart” ved Pernille Andersen, formidlingsinspektør naturhistorisk Museum  Aarhus  
2. “Når ordet jødisk larmer” ved Sara Fredfeldt Stadager, museumsinspektør på Dansk Jødisk Museum og Sidsel Kirk, Pædagogisk udviklingskonsulent i Skoletjeneste.
3. “Dark Tourisme – kan vi egentlig det? ved  Gry Scavenius Bertelsen, museumsinspektør, Frøslevlejrens Museum og Frihedsmuseets Samling & Arkiver.
  
Kl. 14.30 Pause og kaffe og kage
Kl. 15.00 Spørgsmål, kort diskussion  
Kl. 15.30  Tak for denne gang…

Temadagen afholdes i samarbejde med Koldkrigsmuseet REGAN vest.

Scroll to Top