MiD medlem
Hvem kan blive medlem af foreningen?
Enhver, der arbejder med formidling på museer og lignende kulturinstitutioner, kan optages som aktivt medlem i foreningen.
Bliv medlem af MiD
Et årligt medlemskab koster kun 350 kr. Medlemsskabet er personligt. Din arbejdsplads kan derfor ikke blive medlem. Som medlem får du mulighed for at netværke med andre formidlere og deltage i museumsfaglige debat- og temamøder. Du får et tilbud om at deltage på en veltilrettelagt studietur til et andet EU-land, og MiD bestræber sig på at tilbuddet indeholder lave rejseudgifter for medlemmer. Du er som medlem den første, der får nyheden om årets aktuelle digitale MiD-magasin, fyldt med museumsfaglige og aktuelle artikler fra den danske museumsverden, og du kan selv bidrage med artikler til magasinet. Som medlem modtager du MiDs Nyhedsbrev, der udkommer 6 – 8 gange om året.
MiD Museumsformidlere
- er foreningen for museumsformidlere i Danmark og for andre, som interesserer sig for at formidle kunst, kultur og natur.
- prioriterer fagligheden i formidlingen og sætter fokus på faget.
- ønsker at styrke det tværfaglige samarbejde.
- styrker det kollegiale potentiale.
- arbejder for at opkvalificere formidling gennem styrkelse af såvel nationale som internationale samarbejder.
Sådan bliver du medlem
Kontakt MiD på kasserermid@gmail.com og oplys venligst: navn, adresse, telefon og mail.Ved indmeldelse modtager du en mail og/eller sms med oprettelse af din brugerprofil. Medlemskabet betales med betalingskort via Unioo.
- Du logger ind med din mail og en kode, du selv vælger.
- Du bedes indtaste et telefonnummer i brugerprofilen.
- Du modtager derefter en kode i en sms, som skal indtastes under brugerprofilen.
- Når du får oprettet din brugerprofil, kan du betale kontingentet.
- Når du har betalt med dit betalingskort opkræves kontingentet.
- Du modtager en kvittering for betaling af kontingent.
HUSK: Tilknyt dit betalingskort under din brugerprofil, så sker betalingen automatisk hvert år.
MiD efterlyser to gange årligt artikelforslag til de pågældende temaer
– hold øje med MiDs Facebookside og denne hjemmeside.