MiD Magasin

MiDs Formidlingspris

KENDER DU ET PROJEKT, DER FORTJENER PRISEN

Hvert år bliver der skabt utallige inspirerende og vellykkede formidlingsprojekter og udstillinger  på de danske museer,  som fortjener meget mere opmærksomhed og anerkendelse, end de får.

Gennem MiD kan store som små projekter komme lidt mere ud i rampelyset – ved at  indstille dem til MiDs Formidlingspris.

Om MiDs Formidlingspris
MiD (Museumsformidlere I Danmark) arbejder for at styrke synlighed, videndeling og netværk inden for formidling på danske museer. Ved at sætte spotlys på de mange gode projekter, ønsker MiD med formidlingsprisen at motivere og inspirere museumsformidlere i hele landet og anerkende én vinder, der har gjort det særligt godt.

MiDs Formidlingspris er blevet uddelt siden 2018., dog ikke i 2021. Indtil 2022 blev prisen uddelt ved ODMs formidlingsseminar, herefter ved ODM´s faglige orienteringsmøde.  Prisen uddeles en gang om året. Normalt i oktober/november måned.

2018: Historiedetektiverne ved Kulturarvnord
2019: Historier i Højhuset ved Forstadsmuseet.
2020/2021: Personfortælling & Landsoldaten ved Museerne i Fredericia
2022: Verden er i dig ved Museion
2023: Rødder ved Museum Lolland Falster.
2024: Direktørspillet ved Industrimuseet i Horsens

I 2026 forventes prisen for 2025 at blive uddelt ved ODMs Faglige Orienteringsmøde i november.

Indstillingskriterier
Alle formidlingsprojekter og -tiltag kan nomineres. Det gælder både omfattende, langsigtede initiativer og mindre projekter af kortere varighed.
Formidlingsprojektet eller -tiltaget skal have fundet sted inden for det seneste år.
Enkeltpersoner og institutioner (museer) kan ikke nomineres. Indstillingen skal omfattede nedestående punkter.

Indstillingen sendes til MiD på kassererMiD@gmail.com 
SENEST 15.10. 2026

1) Hvem indstiller? (max. 150 tegn)

2) Formidlingsprojektets navn, deltagere og målgruppe (max. 300 tegn)

3) Hvad handler projektet om? (max. 600 tegn)

4) Begrundelse for indstilling i forhold til kriteriernes relevans, nytænkning og projektets indvirkning på brugerne (max. 800 tegn)

MiD efterlyser to gange årligt artikelforslag til de pågældende temaer

– hold øje med MiDs Facebookside og denne hjemmeside.

Scroll to Top