OPEN CALL – MiD magasin 52

OPEN CALL til MID MAGASIN NR. 52, der udkommer ultimo 2026

Legende formidling på museer – når legen bliver et værktøj

En gang kæmpede museerne med det stædige, støvede rygte om kedelighed, men i efterhånden snart mange år er støvet drysset af og de museumsbesøgende er landet over modtaget med interaktivitet, aktiv deltagelse og leg i formidlingsprogrammet. 

Både museumsformidlere og museumsbesøgende stiller nye krav til måden at gå på museum på, og skellet mellem læring, lyst og leg brydes ned for både børn og voksne. 

Derfor sætter MID den legende formidling i centrum med en kommende temadag og med dette Open Call efter artikler, der kaster både kritisk og kærligt lys på den legende formidling på museer.

Nogle af de spørgsmål der kan sættes spot på er:

  • Hvad er formidlingsværktøjet “leg”, og hvor bliver vidensformidlingen af?
  • Hvad er forskellen på legende formidling til børn, unge, voksne og ældre?
  • Hvordan kan legende udstillingsformater og oplevelsesuniverser kurateres?
  • Kan leg programsættes og skal museumsformidling overhovedet være sjovt?

Har du lyst til at dele gode, dårlige og overraskende erfaringer med kollegaer på de danske museer?  Så har du mulighed for at bidrage med en artikel om “Legende formidling på museer” til MID-Magasin nr. 52. 

Skriv et kort pitch på max. 400 anslag med din artikelidé til MID-Magasinets redaktion att. Merete Essenbæk, merete@essenbek.dk  inden den 15. juni 2026 

Alle med erfaringer indenfor temaet er velkomne til at skrive til magasinet, men artikler skrevet af medlemmer af MID – Museumsformidlere i Danmark prioriteres, og vi opfordrer derfor alle med lyst til at bidrage til magasinet til at blive medlem af foreningen og få gratis adgang til temadage og magasiner.

Skrivevejledning og fotokrav finder du på under MiD magasin

Scroll to Top