SUPERFORMIDLEREN

Om morgenen møder du velklædt og veloplagt ind på museet efter at have afleveret ungerne og parkeret ladcyklen. Du starter dagen med at åbne din mail og kan jublende konstatere, at din seneste fondsansøgning er gået igennem – nu er det bare at komme i gang med projektet. Men inden da må du hurtigt videre til dagens rundvisning med en gruppe gæster, som du tryllebinder med dine oratoriske færdigheder og dramaturgiske metoder.

Efter frokost poster du museets seneste fund på Facebook og Instagram. Dit foto står helt skarpt, og din SoMe-tekst er virkelig modtagerorienteret – følgerne kvitterer med både likes og klappe-emojis. Nu iler du videre til møde i udstillingsgruppen, hvor du skitserer din idé til jeres næste udstilling. Den skal gøre fortiden nærværende med sanselige greb og ingen tekst – men selvfølgelig de nyeste digitale virkemidler, som du har kendskab til via dit internationale netværk. På vej tilbage til kontoret runder du udstillingerne og får repareret et par småting og sludret med frontmedarbejderne.

Dagen afsluttes med skrivearbejde – deadline for din næste peer-reviewed artikel er lige oppe over- inden turen går videre til udstillingsåbning på nabomuseet, hvor der mingles og fejres.

Kan du genkende din hverdag? Nej, vel? Men måske kan du genkende idealbilledet af en museumsformidler anno 2022 og følelsen af, at du burde få pudset nogle af dine færdigheder af. Når du smuglæser jobannoncer eller scroller gennem LinkedIns endeløse feed af succeser blandt dine fagfæller, vil du se, at museumsformidleren skal kunne det hele. 

Men det er jo en utopi. Så hvordan definerer vi rollen som museumsformidler på ny og forholder os til de urealistiske forventninger – både fra omverdenen og os selv?

Den berømte blæksprutte

Museumsformidleren er en generalist, en såkaldt ”blæksprutte” der kan løse ikke så få opgaver inden for de klassiske formidlingsdiscipliner, men også inden for (projekt)ledelse, fundraising, marketing, budgetlægning, grafisk arbejde mm. Dertil kommer forventninger til museumsformidlerens personlige egenskaber og relationskompetencer. Det nytter ikke at have en ekstrovert funktion, hvis man trives bedst i lønkammeret, det er klart. Du skal have humor, kunne ’snakke med alle’ og være en fisk i vandet, når du konverserer pingerne til udstillingsåbningen.

Hvis du er i tvivl, så læs den næste jobannonce, du støder på. Jo, den er god nok: Du skal også have minimum tre års erfaring med udstillings- og arrangementsproduktion. Du skal være fleksibel og have overblikket i pressede situationer, og så skal du selvfølgelig ikke være bange for at tage fat, når der skal slås søm i væggene. Sidst men ikke mindst skal du have indgående viden om det fagområde, museet beskæftiger sig med – og en ph.d.-grad er måske ikke et krav, men en fordel…

Problematikken er mere udbredt på de mindre museer end på de større institutioner, hvor der er volumen og kapital til at ansætte flere specialister. På det lille museum skal formidleren navigere mellem drifts- og udviklingsopgaver og samtidig holde sin viden og kompetencer ajour på et formidlingsfelt i heftig udvikling. Ideelt set giver det mulighed for et varieret arbejdsliv, der hele tiden byder på nye udfordringer og aldrig bliver rutinepræget. Omvendt kan akkumulationen af forventninger og typer af arbejdsopgaver resultere i, at man aldrig føler sig kompetent nok. Man kan blive usikker på sin faglige identitet og ude af stand til at fokusere og prioritere i, hvor man skal lægge sine kræfter. For hvad er vigtigst?

Hvad er en museumsformidler?

Det letter i øvrigt ikke presset på arbejdsdagen, at der står tusindvis i kø for at snuppe dit job. Det er prestigefyldt at være ikke bare formidler, men museumsformidler. Mange håbefulde nyuddannede står på spring for at realisere deres drømme om at arbejde i vores eftertragtede branche, hvor nåleøjet er forsvindende lille. At være museumsformidler er ikke bare et job og brød på bordet. Åh, det er con amore! Det er at arbejde med sin passion og udleve sit potentiale!

Men det er også en betegnelse, der trænger til en grundig vask og et serviceeftersyn. Museumsformidler har længe været et slidt begreb. Som arbejdsgiver kan man hælde snart sagt en hvilken som helst arbejdsopgave, der lugter lidt af kommunikation, ned i museumsformidlerbøtten og røre lidt rundt. Så er den fluks en del af jobbet.

Derfor er der behov for, at du som museumsformidler værner om din faglige identitet og integritet. Drop utopien om at, du skal kunne det hele lige godt. Det dræber arbejdsglæden og udvander faget. For selv om mange museumsformidlere skal varetage en bred vifte af opgaver, er der behov for, at vi også hver især specialiserer os inden for specifikke områder og på den måde hæver niveauet på feltet generelt. Lur mig, om ikke du har én specialistkompetence, der gør dig til noget helt særligt og ikke bare ”museumsformidler” som alle de andre? Er du en dygtig museumsunderviser, en visionær udstillingsudvikler, SoMe-haj eller…?

Hvis du vil være skarpere til dit job og få styr på din identitet som museumsformidler, skal du først og fremmest tage omsorgsfuldt hånd om dét, lige netop du er god til. Hvis du elsker at lave nye koncepter for museets rundvisninger, så gør hvad du kan, for at få lov at bruge så meget tid på dét som muligt. Øv dig, tag på kurser, del dine erfaringer med fagfæller.

Du skal med andre ord tage aktivt stilling til, hvordan du vil udfylde rollen som museumsformidler og dyrke dét frem for idealbilledet. Bliv superformidler på dit felt og vær stolt af din faglige identitet.