SANGE, FÆLLES LEGE OG OPTIMEREDE FACILITETER

Tryghed og genkendelighed

Det første opmærksomhedspunkt handler om at forberede de mindste børns museumsbesøg. På Furesø Museer har museets skoletjeneste i samarbejde med den lokale musikskole udviklet et forløb, hvor en lærer fra musikskolen tager ud i daginstitutionen og lærer børnene to sange med tilhørende fagter forud for deres museumsbesøg. Sangene er skrevet til forløbet og er på en kendt melodi. Når børnene ankommer til museet, får de som det første kostumer på og synger en tidsrejsesang. I selve forløbet, der handler om børneliv på en købmandsgård, synger børnene den anden sang, de har lært. Sangen handler om pligter og har fagter om bl.a. at veje varer, feje gårdsplads eller børste en ged. Ifølge undervisningsansvarlig Lise Milan Nielsen skaber sangene både genkendelighed og ejerskab hos børnene i forhold til de aktiviteter, de skal lave, og selve det at synge en kendt melodi giver en grundlæggende tryghed i forløbet.

Dialog med pædagoger og optimering af rammerne

Det andet opmærksomhedspunkt handler om at optimere de fysiske rammer, som børnene møder og interagerer med under museumsbesøget. Sidsel Kirk, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig på Københavns Museum, fortæller, at man på museet har arbejdet med både garderobeforhold og indretning af udstillings- og undervisningsrum for at imødekomme de mindste børns behov og måder at være på museum. Dette arbejde tager bl.a. udgangspunkt i et netværk med pædagoger, der mødes med Skoletjenesten Københavns Museum to gange årligt. Netværket har eksisteret siden 2016, og ifølge Sidsel Kirk er dialogen med pædagogerne og deres særlige faglighed og viden afgørende for museet for at kunne drøfte og reflektere kritisk over dagtilbud som målgruppe.

Forbindelser gennem lege, sange og billeder

I Skoletjenesten København Zoo har de fokus på, hvordan aktiviteter og læring fra dagtilbudsforløb kan leve videre hos børn, pædagoger og forældre. Ifølge Julia Suhr, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig, kan fælles lege og danse og fysiske genstande være udgangspunkt for dialog og spørgsmål mellem underviser og børn undervejs i forløbet, men de kan også efterfølgende fungere som ”huskekroge” og skabe forbindelser mellem dagtilbud og kulturinstitution. I Zoo-forløbet ”Nysgerrig på slanger” bliver alle forløbets temaer f.eks. forankret i nogle fælles lege og sange, der bevidst er så simple, at de også kan leges og synges hjemme i institutionen. Afslutningsvis får alle børn personligt udleveret et billede af en farverig slange, mens pædagogerne får billedet i stort format til at hænge op i institutionen. Tanken med de udleverede billeder er, at de kan vække en form for sanselighed hos børnene og være udgangspunkt for samtaler bredt i institutionen og mellem børn og forældre derhjemme.

Museumsformidling på tværs af læreplaner

Som de tre eksempler viser, arbejder museer både sprogligt, kropsligt og æstetisk i deres forløb og aktiviteter for de mindste børn fra dagtilbud. Den sproglige dimension, matematisk bevidsthed og børnenes muligheder for at deltage på nye måder er også helt centrale, når børnene sætter ord på slangens krop og føde i Zoo, leger købmandsbørn på Furesø Museer eller besøger Københavns Museum. På den baggrund har museerne – som et fjerde og sidste opmærksomhedspunkt – nogle særlige muligheder for at arbejde på tværs af de seks læreplanstemaer. Sidsel Kirk, Julia Suhr og Lise Milan Nielsen understreger alle tre i den forbindelse, at læreplanstemaer naturligvis ikke findes i sig selv på museer, men at de kan sættes spil i mødet mellem museumsfaglighed og den pædagogiske faglighed.