MUSEERS DIGITALE OPD(R)AGELSE

Mens vi venter på at åbne igen

På Roskilde Museum var der som på mange andre museer planlagt en udstillingsåbning i forbindelse med markeringen af 75-året for befrielsen. Museet skulle sammen med den svenske kunstner Anna Kristensen præsenterer særudstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’. En udstilling, der består af to sammenhængende dele: Dels Annas fortælling om sin søgen efter at få klarhed over sin fars historie, som var modstandsmand, og dels genstande fra museets samling og fortællinger om våbennedkastninger i Roskildeområdet.

Nedlukningen var for Roskilde Museum, som resten af museumssektoren, en udfordring og satte gang i tankerne om, hvad et museumsrum og en museumsoplevelse kan og er. Og i foråret sadlede Roskilde Museum om og satte med den digitale indsats ’Mens vi venter på Grethe’ fokus på en digital formidling og optakt til udstillingsåbningen, der først kom i slutningen af august. En indsats, der bestod af produktionen af en lang række artikler, som var med til at sætte fokus på museet som vidensformidler og sikre en fortsat synlighed i en lukketid. Det blev et tiltag, der har styrket museets digitale synlighed og er blevet en fast del af museets digitale indsats.

Det digitale museumsrum

Men den digitale indsats rejste samtidig en række grundlæggende spørgsmål om museets rolle, rum og oplevelser. Hvordan kan et bymuseum bringe historien i spil uden for museets mure – fysisk og digitalt – og blive tydelig som byens museum i museets by? Hvordan kan museet som en af byens centrale historiske stemmer blive en aktiv aktør og deltager i byens liv? Nedlukning eller ej er disse spørgsmål centrale for et bymuseum, men i denne tid blev det sat i relation til, hvordan museet kunne agere som digital aktør, hvor det digitale nu ikke mere blot var en mulighed, men et vilkår af afgørende betydning for museers relevans og engagement i museets by.

Ud over vidensformidling og synlighed gennem artikler, vendte museet blikket mod mulighederne for at nå ud til brugerne gennem livesendinger via Facebook. Der var midt i alvoren et innovationspotentiale i krisen, hvor nye medier, platforme og muligheder måtte afprøves.

Alsang i Roskilde

Over et skrattende messenger-videoopkald mødtes en række kulturaktører fra Roskilde et par dage efter nedlukningen, og der voksede en drøm om at lave et online alsangsarrangement. Dette var før Phillip Faber indtog skærmen med DR’s fredagssatsning ’Fællessang – hver for sig’. Motivationen var at bruge den virtuelle fællessang til at modvirke isolationens negative konsekvenser såsom ensomhed; når fællessang sendes live, får deltageren en forestilling om samhørighed, og ikke mindst samtidighed, med andre deltagere, selv om man ikke fysisk befinder sig i samme rum.

For museets vedkommende var det en mulighed for at markere 75-året for befrielsen med alsang, som spejlede alsangsstævnerne under besættelsen. Håbet var, at der ville blive tændt lys i vinduerne, hvor det ikke kun ville være til minde om befrielsen fra den synlige fjende dengang men også et signal om, at kulturen er lyslevende den dag i dag stillet over for en usynlig fjende.

Arrangementet d. 4. maj blev det første af i alt tre alsangsarrangementer under samarbejdsparaplyen ’Alsang i Roskilde’. Livesendingen fra Roskilde Festival Højskoles orange sal d. 4. maj blev ifølge Facebook set af over 800 undervejs, og det viste sig, at der var flere muligheder for at følge med, for undervejs lagde både TV2 og TV2 News vejen forbi, hvor sidstnævnte sendte hele fællessangen ’Kringsatt av fiender’ ud i flow-tv’ets sendeflade. Grundlovsdag var rammen rykket til byens bibliotekshave med grundlovsalsang og tale ved Roskildes borgmester, Tomas Breddam og op imod 200 visninger. Her var der gjort en særlig indsats for at nå byens ældre, der så med fra byens plejecentre. I oktober var det igen tallet 75, der blev afsæt for arrangementet. Denne gang var det fejringen af Kim Larsen, der ville være fyldt 75 år i oktober måned. Arrangementet blev livesendt med 600 visninger fra RAGNAROCK, der som Roskilde Museum er en del af museumskoncernen ROMU, med museets Gasolin-udstilling som bagtæppe.

Kulturarv i samspil og anvendelse

Virtuel fællessang styrker vores følelse af at stå sammen i en krise, hvor vi skal holde afstand, og vi har oplevet fællessangens renæssance i en digital tidsalder. Men hvad er det for en form for digital museumsoplevelse, som sættes i scene igennem fællessangen?

Museer kan igennem en digital museumspraksis række ud over de fysiske begrænsninger og igennem andre platforme nå en større målgruppe af brugere. I forbindelse med sangarrangementer bringes museets viden og institution i samspil med andre kulturaktører, der med forskellige kompetencer, mål og vinkler på arrangementet i fællesskab, er med til at kvalificere det endelige tværkulturelle produkt. I forbindelse med Grundlovsdag satte museet fokus på Roskilde som demokratiets arnested, hvor Stænderforsamlingerne mødtes. Og som nævnt blev Gasolin-udstillingen på RAGNAROCK en del af fejringen af Kim Larsen

Museet bliver gennem samarbejdet udfordret til at tænke museum og museumsformidling på en anden måde og blive skarpere på, hvad det vil sige at bringe kulturarven i anvendelse og ud til en større brugergruppe. Samarbejdet mellem kulturaktørerne var præget af en række ikke forud definerede men konstruktive dogmeregler, der skabte en forenkling i processen og et klarere fokus på modtageren af arrangementet. Der var ikke tid til lange og mange møder, og der var en enighed om ikke at lade økonomien og kompleksiteten i projekterne vokse, hvilket til tider kan stoppe de kreative samarbejds- og udviklingsprocesser, inden man kaster sig ud i fælles tiltag. Det håndholdte dogmekamera blev rystet en smule af en stigende kompleksitet ved det sidste arrangement, hvor en form for normalitet på museet og for de øvrige aktører havde indfundet sig – og balancen mellem digitale satsninger og det almindelige arbejdsflow ikke helt havde indfundet sig.

Onsite og online

Ud over at nå en større målgruppe har alsangsarrangementerne også vist sit potentiale for at nå en anderledes målgrupper, der kunne få museumsoplevelser leveret til deres hjem i digital form – f.eks. de ældre på plejecentrene. Når museet er for alle, er det også for dem, der ikke kan komme på museet. Kulturaktører i ’Alsang i Roskilde’ har netop i tråd med dette et ønske om at skærpe fokus på denne målgruppe og lave flere arrangementer for udsatte isolerede borgere, unge som ældre. Samtidig er det ambitionen at vende tilbage til forårets skarpe fokus på enkelthed i processen og det tværkulturelle samspil i arrangementet.

Vi er stadig i fuld gang med den digitale opd(r)agelse i museumssektoren. Der er overhovedet ingen tvivl om, at hurtigudviklende teknologier og nye innovationer vil byde på nye muligheder og udfordringer i overflod, hvor koblingen mellem det fysiske og digitale vil skabe nye museumsrum. Og hvad end dørene til museet er åbne eller lukkede, er det vigtigt, at vi fortsætter med afsøge dette samspil og balancen mellem at skabe onsite og online oplevelser.