LÆRENDE PARTNERSKABER ER NØGLEN TIL ENGAGERENDE KUNSTOPLEVELSER

I alt 13 daginstitutioner i Sorø Kommune, fire kulturinstitutioner i Sorø og syv kunstnere samarbejdede om at gøre KulturKaptajner til virkelighed. Ca. 250 børnehavebørn i alderen 4-6 år var omdrejningspunktet i de fire forløb, som blev udviklet i projektet. En konsulent fra Professionshøjskolen, stod for at kvalitetssikre det faglige og læringsmæssige indhold i den indledende fase. I projektet blev deltagerne koblet sammen ud fra et tværæstetisk benspænd, således at kulturinstitutionen og kunstneren skulle samarbejde på tværs af kunstarter.

Længerevarende partnerskaber styrker relationer og viden

På Sorø Kunstmuseum blev samarbejdet med scenekunstnerne Steen og Pernille Nedergaard Haugesen samt pædagoger og børn fra daginstitutionerne Naturbørnehuset, Krongården og Grønnegården til forløbet ”Lys og Mørke”.

Målet med partnerskabet var at skabe et velfungerende kulturforløb for de 4-6 årige børn. Det kom til at indeholde en række besøg af scenekunstnerne, besøg på Sorø Kunstmuseum samt en afsluttende udstillingsevent for forældrene med børnene som guider ude på daginstitutionerne.

Forløbet blev udviklet på basis af en række indledende udviklingsmøder, hvor vi, med vores forskellige kompetencer, lyst og smittende energi fik rammesat et bæredygtigt forløbet. Sorø Kunstmuseum har efterfølgende fastholdt de gode relationer til pædagogerne og dermed øget sin viden om aldersgruppen.

Æstetiske læreprocesser kræver tid og nærvær

I længere forløb som KulturKaptajner er der fokus på, at pædagoger, kunstnere og museumsformidlere lærer hinanden at kende, både menneskeligt og fagligt. De voksnes relationer er med til at øge effekten af forløbet, det smitter af på børnene, og de bliver trygge ved at deltage. Alle voksne engagerede sig i forløbet. De vidste hvad der skulle ske og dermed hvordan de bedst kunne understøtte børnenes oplevelser og bringe deres læring i spil før og efter kunstner- og museumsbesøget. Børnene og pædagogerne kunne desuden selv fylde mere indhold i rammen. Det blev f.eks. til oplæsning fra bøger, skyggeleg og hulebyggeri.

Børnene blev trænede i at afkode andre menneskers kropssprog gennem leg. Samtidig udvidede de deres ordforråd og udviklede deres evner til at beskrive humør og følelser. Mange af børnene brugte efterfølgende forløbet i deres egne lege, og viste tydelige tegn på refleksion og videre bearbejdning.

Relationen til kunstnerne og kunstformidleren skabte en stor tryghed og dermed større mod til deltagelse. Et tydeligt tegn på tryghed og mod oplevede vi i den sidste fase af forløbet, hvor børnene forberedte sig på at guide deres forældre rundt i den afsluttende udstilling. Her introducerede hvert enkelt barn sin familie til de aktiviteter de selv havde været igennem og det fik børnene til at ranke ryggen ekstra. Forældre og bedsteforældre fik en mere personlig oplevelse med deres egne børn og børnebørn som guider.

”Det fungerede rigtig godt at møde den samme gruppe børn og voksne flere gange. Jeg kunne mærke, hvordan børnenes udvikling formede sig. Magien opstod, og det var næsten som at lege noget fantastisk frem.” siger scenekunstner Pernille Nedergaard.

Et plus for særligt udfordrede børn

Vi har i vores samarbejdsgruppe oplevet, hvordan de æstetiske læreprocesser børnene deltager i, hjælper dem til at udvikle færdigheder de skal bruge i andre sammenhænge. Det gælder for alle børn, men pædagogerne kunne se en særlig effekt hos de mere fagligt og socialt udsatte børn.

I Naturbørnehuset lagde pædagogerne mærke til at børn, som de var i tvivl om ville blive skoleklar, reagerede meget positivt og udviklede deres evne til at fokusere og arbejde koncentreret i lang tid. De deltog aktivt sammen med de andre børn og var meget optaget af forløbet og fortalte positivt om deres oplevelser. 

”Det blev synligt, at der er nogle børn, som har brug for en æstetisk læringsmetode for at kunne være en positiv del af fællesskabet. Vi var overraskede over, hvad børnene formåede i den ramme og med den guidning, der lå fra kunstnerens side. Vi blev inspireret. Så nu bruger vi arbejdsmetoden som løsningsmodel for de børn, som måske skal have en anden vinkel til læring;” siger Thomas Østergaard Jensen, der er gruppeansvarlig pædagog og tværfaglig koordinator i Naturbørnehuset.

Fremtidens fundament er relationer og viden

Sorø Kunstmuseum blev som et kreativt benspænd, som sagt koblet sammen med en scenekunstner og ikke en billedkunstner. I mødet mellem de to kunstneriske discipliner opstod der dermed et nyt forløb, der adskilte sig fra museets faste undervisningsforløb. I samarbejdet med scenekunstnerne er vi blevet modigere i forhold til, at engagere børnene fysisk og bruge vores kropssprog. Vi har arbejdet indgående med at kombinere sansefortælling, fysisk fortælling og nye former for billedskabende arbejde. For pædagogerne har det været et kompetenceløft, fordi de har fået indblik i forskellige kunstformidlingsværktøjer og har oplevet, hvordan man kan skabe koncentrerede oplevelser med plads til fantasi, poesi og glæde.