KYST OG Å – KULTURHISTORIE TIL DE HELT SMÅ

I mere end ti år har Museum Østjylland lavet kulturhistoriske arrangementer til de 0-6-årige. Gennem årene har museets medarbejdere udsat dem for lidt af hvert: arkæologisk gravearbejde, pramdrager-crossfit, smagsprøver på fjæsing og nisse-katapulter for bare at nævne nogle af aktiviteterne. Men det er også blevet til en hel del ord. Ord om stenalder og flint, om kollektiver på Djursland, om Niels Ebbesen og om hardcore kulturhistorie. På et tidspunkt opstod der så en mulighed for at afprøve, om fortællingerne også havde rytmisk potentiale.

Det store flydende narrativ

Gennem to projekter blev Gudenåen og kysten langs Norddjurs de flydende narrativer, der skulle lægge vand til Historierim i to farverige billedbøger; Der var engang en å (2017) og Kysten er klar (2019). Begge bøger har rim og tilhørende melodier af forfatter og musiker Mikkel Nordin Frost. Tegningerne i de to bøger er forskellige og udført af henholdsvis illustratorerne Jørgen Eivind Hansen og Theresa Maria Jessing.

Projekterne omkring bøgerne er bygget op på samme måde; der er en sangbog, en række fortællekoncerter for henholdsvis dagtilbud og børnefamilier og historiske aktivitetskasser som dagtilbuddene kan låne. Begge bøger er udarbejdet i samarbejde med pædagogisk personale og undervisere på VIA University College. Bøgerne kan lånes på e-Reolen og musikken kan downloades via museets hjemmeside og Spotify.

Det særlige ved begge bøger er, at de gennem finurlige tegninger og stemningsfulde rim beskriver de livsvilkår vand har givet fortidens mennesker på godt og ondt. De fleste børn i aldersgruppen forbinder en tur til stranden med sandslotte og våde tæer, mens kystens kulturhistorie er sværere at få øje på. Men lytter man til den sørgelige sang om kutteren Gisela, der gik ned, sætter det strand og hav i perspektiv. I en anden sang synger vi om bronzealderpigen Rose, der savner sin far. Hun ofrer sin bæltedåse i Gudenåen i håb om, at han snart kommer hjem. Følelsen af at savne en forælder kan selv meget små børn sætte sig ind i, for de har selv prøvet det. Bronzealderens dametaske – bæltedåsen- spiller ikke en central rolle som faktuel genstand, men den tegnede offerscene giver anledning til at tale om, hvor Roses far mon er henne og hvorfor hun smider ting i Gudenåen.

Kunsten at fiske på land

Ved fortællekoncerterne, hvor bøgernes forfatter Mikkel spiller, skråler de små koncertgængere med på sangene og griner af stenalderfolkenes ulækre køkkenmøddinger. Men Mikkel har også oplevet, at der er opstået et nærvær mellem ham og børnene, netop når han har skullet fortælle om noget, der var sørgeligt eller særligt ømt. Han har spillet og sunget på museet i Grenaa, mellem hajer og rokker for 500 institutionsbørn i Kattegatcenteret, til familiekoncerter i strandkanten, og ved en onlinekoncert under Covid-19 nedlukningen. Og som det fremgår har han ikke altid haft en udstilling at kunne henvise til eller genstande til rådighed. Han har kort sagt skulle lave rum og stemninger med sin krop, stemme og guitar. Den udfordring har vist sig at have ganske lidt betydning, fordi børns fantasi og indlevelsesevne strækker sig langt, når bare fortællingen er stærk nok. Til koncerterne har vi muligvis været langt væk fra både kysten og åen, men vi har sagtens kunne være ombord på en båd alligevel.

Det har været tydeligt, at koncerterne har fået en ekstra dimension, når børnene har haft en forkundskab til bøgerne. Det har været meningsfyldt for de børn, der var til koncerten, at vi var fælles om at kende historierne og at vi kunne synge sammen.

Alle 6000 børn mellem 0 og 6 år i Randers og Norddjurs Kommune har modtaget en bog, og Museum Østjylland uddeler og genoptrykker løbende bøgerne. Museet har opfordret dagtilbuddene til at bruge materialet i deres hverdag samt bedt dem bruge rimene og musikken på en bestemt måde inden de kom til en fortællekoncert. En god kombination af form og metode er således:

I Dagtilbud: Bogen læses og der tales om tegningerne og lyttes til sangene.

I Hjemmet: Bogen læses og der tales om tegningerne og lyttes til sangene.

Ved fortællekoncerten: Tegningerne vises og Mikkel læser rimene højt to gange og børnene gentager. Hver fortælling afsluttes med en sang.

En færge, en flåde og et skibsforlis

Det lyder næsten som starten på en sømandsjoke, men ordene indgår i sangene og forklares i et faktaafsnit bagerst i bøgerne. I samarbejdet med pædagogerne, under udviklingen af bøgerne, blev det klart, at både de og forældrene måske ville føle sig usikre på om de kunne svare på spørgsmål fra deres børn om indholdet i sangene og tegningerne. En tryghedsskabende løsning på dette blev, at vi udviklede et mini-opslagsværk bagerst i bøgerne. For eksempel er der en beskrivelse af, hvordan stenalderfolk tilberedte østers og hvordan man bygger en stammebåd. Sangene og tegningerne er netop konstrueret, så de lægger op til spørgsmål og samtaler, men det var naturligvis aldrig meningen, at opsætningen skulle have en ekskluderende effekt.

Vi krydser en å

Børnene er blevet bjergtaget af fortællingerne, og sangene og bøgerne er på den måde meget vellykkede. Men det har også vist sig, at de som produkt ikke kan stå alene. Det har derfor haft stor værdi at kunne inddrage viden fra pædagogisk personale fra de to kommuner og undervisere fra VIA University College. De er f.eks. blevet konsulteret i forhold til rimenes opbygning og sværhedsgrad så de passede til målgruppen. Samtidig har opbakningen fra kommunerne gjort, at museet har haft nemmere adgang til forældrenes og pædagogernes digitale platforme så markedsføringen af relevante arrangementer flød lettere.

Når man som museum indtager nyt vand, bør man selvfølgelig altid kende sin målgruppe, men i forhold til de helt små drejer det sig nærmere om at kende deres hverdag rigtig godt.

Hverdagen kan bruges som løftestang til en spirende historiebevidsthed. En bevidsthed som hurtigt kommer i spil, når man helt simpelt spørger en fireårig: ”Har du prøvet at savne din far?” eller ”Har du prøvet at være på stranden?” De spørgsmål gør det nemmere at tale om sangen, der handler om Rose der savner sin far, og dermed også om at hun ofrer til guderne. Eller at det badetøj børnene på tegningerne har på ser helt anderledes ud fordi de levede for hundrede år side. For de 0-6-årige er den vigtigste historie i deres liv nemlig hverdagen.