I ØJENHØJDE MED GÆSTEN

Man går på museum for at lære, og for at blive bekræftet. Man går oftest på museum med andre, så man oplever sammen¹. Derved udgør museet et socialt rum, som gæsten er en del af.

Museumsformidleren skaber et undervisningslokale om til en retssal, til en skolestue anno 1850, til en byrådssal, et forsamlingshus med en valghandling. Eller tager gæsten med til 1800-tallets opfattelse af kvinders risici i forbindelse med fødsler, manglen på lys, opfattelsen af det uvidende barn, enkernes livsvilkår og industriens arbejderklasse. Museumsformidleren er tusindkunstneren, der evner det hele på én gang og griber gæsten lige præcis dér, hvor gæsten er, og på den måde skaber en platform for den videre formidling.

Troldmanden

Museumsformidleren er en mellemting mellem betjent, pædagog, blæksprutte, tolk, praktisk gris, og mange andre funktioner! Museumsformidleren er også den troldmand, der lader gæsten rejse med til en anden tid og verdensopfattelse. Klædt i historisk dragt, bliver formidleren en rejseguide, som både kan svare på, hvor man køber kaffe, om pigerne har tændt op i komfuret samt om Pouls Radio har åbent.

Ganske vist rummer museernes genstande ofte store mængder information, men det er mennesket bag genstandene og det levede liv, der er interessant².

Det er naturligvis af største vigtighed at det, formidleren videregiver til gæsten, er grundigt undersøgt, autentisk og fagligt korrekt. Denne research udføres af museumsinspektørerne, som står bag oplysningerne i formidlingen, hvad enten det drejer sig om undervisning, en udstilling, en rundvisning eller andre former for møder mellem ansatte og gæster.

Ifølge E. L. Dale³ er god formidling blandt andet kendetegnet ved målrettethed og interaktion. Målrettetheden betyder, at formidleren ikke kun beskæftiger sig med hvad, der skal formidles men også hvorfor. I dette ’hvorfor’ ligger et interaktivt element, der ikke kun handler om, hvad museet synes, er vigtigt at formidle, men også hvad gæsten skal have ud af at opleve dette. Formidleren skal overveje, hvordan oplevelsen formes og hvilken interaktivitet, der skal finde sted, så gæsten føler sig inddraget i formidlingen.

Et besøg i Den Gamle By er en æstetisk oplevelse. Teorier om æstetiske læreprocesser fremhæver, at en æstetisk – altså en sanselig – oplevelse påvirker følelser, tanker og erindringer, og jo flere sanser, der påvirkes, desto større er påvirkningen. Man skelner mellem utilsigtede og tilsigtede æstetiske oplevelser. Tilsigtede æstetiske oplevelser er dem, formidleren har tilrettelagt med henblik på at opnå en bestemt oplevelse. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad målet med den konkrete æstetiske oplevelse er samt at skabe rum for refleksion.

Levende menneske 

Mødet med et levende menneske åbner for hjernens modtagecenter. I bogen “Learning from Museums” skriver L. Dierking⁴ at ”Human brains are wired to learn through stories”, og det er lige præcis her, formidleren er i sit rette element.

I Den Gamle By bruges drama til understøttelse af levende histories formidling. Formidleren skal derfor kunne agere i en rolle, der har rod i historien. Rollen bruges som åbningsværktøj til dialog og forståelse af historien. Museet fortæller på denne måde den store historie gennem den lille historie. Samtidig gør rollen, at historien bliver håndgribelig, når gæsterne møder ”indbyggerne” i byen.

Formidleren agerer som et spejl, der holdes op for gæsten, så denne får øje på sig selv og sin egen historie. Derfor har man som formidler brug for at kende sit eget ståsted samt have styr på rollens værdisæt for at kunne formidle autentisk.

Nye veje og muligheder

Hvis vi som museumsformidlere forsøger at skue ind i fremtiden, drømmer vi om, at al formidling kan bygges op over Dales principper, hvor man først spørger hvad, der skal formidles og siden hvorfor; hvad skal gæsten have ud af det her?

Hvordan kan det lade sig gøre i praksis? Kan man vende opgaverne på hovedet og starte med ”hvorfor”? Kan formidlernes viden og praktiske erfaring inddrages, så formidlingen forankres i viden om hvordan museet bedst når ud til sine gæster?

Historiske fakta og autenticitet er vigtig, men må ikke skygge for god formidling. Derfor er det vigtigt, at man omhyggeligt udvælger de historier, det giver mening at fortælle. 

”Nu skal I bare høre…”