FORSKELLIGE MÅDER AT FORTÆLLE HISTORIEN PÅ

På Hygum Hjemstavnsgård er det frilandsmuseets frivillige, der optræder som rundvisere og historiefortællere for de gæster, der gerne vil høre mere om livet på landet i gamle dage. Den frivillige starter som oftest rundvisningen i det hvidkalkede, stråtækte stuehus, der er indrettet anno 1920. Her inviteres gæsterne med indenfor i bondefamiliens soveværelse, stuer og køkken, der står, som om bondekonen og hendes familie lige havde været der. På sengen ligger tøjet fremme, bordet er dækket og hvis man er heldig, dufter det af frisklavet rabarbersuppe i køkkenet.

Vi fortæller ud fra vores egen erfaring

På frilandsmuseet er de frivillige bevidste om, at de har hver deres måde at gribe fortællingen an på. Birgit smiler, imens hun holder om kaffekoppen med begge hænder: ”Når jeg viser rundt, så tager jeg udgangspunkt i min egen barndom hos min farmor og farfar. De boede sådan; de havde de ting, der er oppe i stuehuset. Svend og Svend fortæller nogle helt andre historier, fordi de selv har arbejdet med redskaberne og maskinerne og kan huske det på en anden måde.”

De frivillige fortæller altså ud fra deres eget kendskab til og erfaringer med dén tid, som udstillingerne og genstandene repræsenterer. De frivillige understreger da også, at de netop ikke er professionelle: ”Vi fortæller om dét, vi selv har prøvet og oplevet. Dét, vi ved noget om. Vi fortæller hver vores historier. Vi fortæller ud fra vores egen erfaring”. Formidlingen af livet på landet i gamle dage kalder derfor til tider på en sanselig tilgang – en sanset erfaring – med tiden og med tingene. Den frivillige siger selv, at når han ser skyklapperne hænge på knagen i hestestalden, så husker han det hele: ”Jeg kan fortælle en sand historie. Det er ikke bare noget, jeg finder på. Jeg har selv oplevet det, set det, hørt det.”

Mødet med fortællerens erfaringsbaserede autenticitet bidrager her med et ekstra lag af viden, hvor tid og rum ikke reduceres til én historie, gæsterne kan læse eller lytte sig til, men hvor historien om tingene og bygningerne bliver til i et levende møde mellem de frivillige og gæsterne. 

Gæsterne er aktive medfortællere

Tilrettelæggelsen af historien om livet på landet i gamle dage er åben for en anerkendelse af, at fortiden er noget, som alle har kendskab til og er brugere af. I fortællingens rum er der fokus på henvendelsen til gæsterne og vigtigheden af at inddrage deres viden på området. Måden, der fortælles på, afhænger af gæsternes forudsætninger, erfaringer og interesser, og også her har de frivillige en særlig opmærksomhed på, hvordan gæsternes viden om og erfaringer med fortiden kan få betydning for fortællingens forløb. Den frivillige gør her meget ud af at spore sig ind på, hvem han har med på en rundvisning: ”Jeg har ikke sådan en manual, jeg bruger. Jeg er ikke sådan en guide, der fortæller den samme historie hele tiden. Det er altid forskelligt, alt efter, hvem du har med rundt.”

De frivillige inviterer altså gæsterne til at fortælle med på historierne eller måske endda bidrage med nye historier og anekdoter, der tager udgangspunkt i gæsternes egne barndomsminder, som tændes eller vækkes af udstillingerne og tingene i rummet. Når gæsternes viden og erfaringer på denne måde aktivt inddrages i historiefortællingen, bidrager det ikke kun til en bedre oplevelse for gæsterne, men kan også i sig selv være en formidlingsmæssig kvalitet, hvor historien om livet på landet i gamle dage genopleves i et dynamisk samspil mellem de frivillige og gæsterne.

At gøre op med fortiden som et fremmed og ­lukket land

Bygninger, landskaber og ting kan fortælle historier og skabe forbindelser til svundne tider. På Hygum Hjemstavnsgård kan fortællingerne med udgangspunkt i en sanselig erfaring med tingene bringe værdifuld viden om den fortid, frilandsmuseet har valgt at fortælle om. Desuden skaber de frivillige på frilandsmuseet et formidlingsniveau med fokus på forestillingen om det levede liv på landet i gamle dage, hvor gæsterne ikke bare optræder som passive tilskuere, men inddrages som aktive deltagere i historiefortællingen.

Det handler om at holde dørene åbne og gøre op med fortiden som et fremmed og lukket land. For historien om livet på landet er ikke kun én historie, men mange historier om mange mennesker og mange steder. Og her kan frilandsmuseets måder at fortælle historien på åbne for nye perspektiver på, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvor vi er på vej hen.