DET LEGENDE MUSEUM

En legeekskursion

Vil du med på en lille ekskursion? Vi er uden for og i selskab med næsten 100 mennesker, hele det dygtige personale fra en folkeskole. Sammen skal vi undersøge, hvordan de kan skabe bedre vilkår for elevernes kreativitet ved at bevæge sig ud på ”tynd is” og give mere slip på (mål)styringen. Jeg fortæller, at vi på magisk vis er blevet transporteret ud i fremtiden. Foran os ligger en masse materialer – paller, rør, plader, hjul, presenninger, stof, elektronik -som mest ligner en bunke skrammel. Jeg hævder, at netop disse materialer rummer værdifulde informationer om den fremtid, der ellers er så svær at spå om. Vi må tilsidesætte vores rationelle tilbøjeligheder, for i stedet at følge vores hænder og sanser.

Min røverhistorie blev modtaget med en vis skepsis, men jeg forsøgte også bevidst at forstyrre. Alligevel gik de første på opdagelse i materialerne, flere fulgte efter, og stemningen skiftede mærkbart, fra afventende til nærmest euforisk. Genbrugsmaterialerne, der i starten skabte modstand og forvirring, blev langsomt til monumenter, fortællinger og brændstof til fantasien. Flere bemærkede, at de bare legede virkelig godt. De gjorde dog også meget mere end det, for de satte modigt sig selv på spil, og formåede at se sig selv, hinanden og deres fælles skole med nye øjne.

Skrammellegepladsen som agora

Ekskursionen har ikke meget med museer at gøre, men måske kan vi alligevel lære noget af den? Også selvom jeg ikke nødvendigvis vil foreslå, at museer skal til at etablere skrammellegepladser. Er det ikke netop en del af kunsten og museets appel, at vi kan undersøge andre mulige verdener og fremtider? 

Observationerne stammer fra et designeksperiment i mit Ph.d.-projekt på Designskolen Kolding, hvor jeg foreslår skrammellegepladsen som agora, et kreativt, demokratisk rum til at undersøge fælles anliggender. I mine eksperimenter er skrammellegepladsen et midlertidigt sted, der kan opstå hvor som helst, og hvor mennesker mødes for, gennem legen med skrammel at undersøge relevante emner.

Leg som selvoverskridelse

Den leg jeg taler om, er ikke kun for sjov, og står heller ikke i modsætning til museets faglige formidling. Legen er især interessant når den udfordrer og overrasker os, samtidig med at den stiller spørgsmål til sociale konventioner og forestillinger om, hvordan verden hænger sammen. 

Den gode leg fremkalder en særlig legestemning, den insisterer på nærvær, på at vi er til stede nu og her, og på at vi ikke skjuler os for hinanden, men modigt og oprigtigt viser hvem vi er.  Når man er grebet af legen, glemmer man tid og sted, og vover sig ud over det kendte for at se verden med andre øjne, og måske endda overskride sig selv. Dannelsespotentialet er umådeligt.

Deltagelse og uforudsigelighed

Legen kan oplagt finde sin plads inden for det deltagelsesparadigme, der har vundet indpas på mange museer. Der kan dog være ganske langt fra at præsentere en leg eller et spil, beskrive regler og føre nogen igennem en på forhånd fastlagt proces og så til at folk faktisk ”kommer i leg”. Om det lykkes kan kun de legende afgøre. Mærker de legen, helt ned i maven?

God leg gør de legende til aktive deltagere med mulighed for at forme legen og udvikle et stærkt ejerskab. Ét af legens demokratiske potentialer er da også netop, at deltagerne i fællesskab er ansvarlige for udviklingen af den gode leg. Leg kan være vildt og udadvendt, men den kan også være mere afdæmpet og indadvendt. Uanset hvad, er den altid uforudsigelig og potentielt uregerlig, med mulighed for, at legen tager en drejning og bryder med det, vi kender.  Det er netop i det ukendte, at det nye kan opstå, men kun hvis vi tør dvæle ved det, vi endnu ikke begriber. 

Krop og materialer

Mine eksperimenter viser, at mens bevægelsen fra det intellektuelle til det sanselige, fra hoved til krop, kan være svær, så er det også ofte her, at legen for alvor tager fart. Hvis vi bliver i hovedet og udelukkende tænker os til svar og løsninger, risikerer vi at holde fast i det kendte, i gængse sociale konventioner og forestillinger om hvordan man bør opføre sig. Her har jeg god erfaring med genbrugsmaterialer og ting, som ikke længere har et indlysende formål. De skaber en friktion, vækker nysgerrigheden og inviterer til mere sanselige erfaringer.

Leg for gæster, medarbejdere og organisationer

Legen lover meget, men man skal bare ikke vælge den til, fordi man forventer nemme eller hurtige løsninger. Legen kan nemlig meget mere end bare at bruges som engagerende formidlingsaktivitet, den kan også blive transformativ på flere niveauer: For museumsgæsten, for medarbejderne og for museet som organisation. Dette kan starte meget konkret og håndgribeligt, ved at tænke legen med ind i hverdagen, på møder og i udviklingsprocesser, hvor den kan udfordre vanetænkning og bringe os tættere på hinanden som kolleger og som mennesker. Hvis man husker selv at lege, også i arbejdslivet, er det samtidig meget nemmere at designe gode legeoplevelser for andre.

Legen ledsages ofte af svære, eksistentielle spørgsmål, der kræver at vi ikke alene forholder os til hvem vi er som mennesker, men også hvem vi er som organisation. På den måde kan legen fungere som katalysator for nye forestillinger om, hvad et museum kan være, nu og i fremtiden.