AT FØLGE UDVIKLINGEN OG AT LÆRE AF KOLLEGER

Lærdom og kundskaber fra et studie er en ting, men erfaring og inspiration fra kolleger er nok det som har været det væsentligste i min rejse fra studentermedhjælp til en del af Den Gamle Bys ledelse.

Da jeg fik mit bolsje, efter at have afleveret speciale i europæisk etnologi, kendte jeg ikke den lige vej til netop min karriere, men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ikke havde forventet at komme til at sidde som chef for salg og værtskab i Den Gamle By. På papiret kan jeg ikke se noget, der er længere væk fra udgangspunktet men i praksis, virker det som det mest naturlige.

Min vej til mit nuværende job er gået gennem mange forskellige job, med få afstikkere har det alle været jobs i museumsbranchen. Et fag på studiet førte til et underviserjob på Nationalmuseet. Interessen for materiel kultur og mode førte til ansættelse i et digitalt formidlingsprojekt ”Tidens Tøj”. Der fik jeg digital viden og interesse, som jeg tog med videre, og efter nogle projekter, så jeg pludselig mig selv som specialiseret i digital formidling.

De digitale kompetencer førte mig til Den Gamle By. Jeg har fulgt det digitale fra at være et nyt værktøj til, at det blot er blevet en af mange måder at gribe formidling an på. Det er sket i takt med, at teknologien er blevet en integreret del af samfundet såvel som i museernes formidling.

Udvikling og nye græsgange i kendte omgivelser

I min nuværende stilling som leder af Den Gamle Bys afdeling for salg og værtskab kan man også sige, at det lige som med det digitale er udviklingen, der har ført mig ind på det spor. Vil et museum som Den Gamle By blive ved med at udvikle sig på samme høje niveau, er der behov for en større egen indtjening. Det kan gøres på mange måder, men vi har taget fat på at være offensive i forhold til at sælge arrangementer, hvor museets historier indgår. Flere får på den måde glæde af Den Gamle By, og Den Gamle By tjener penge til at gøre oplevelserne endnu bedre. Formidling er her det centrale, præcist som i mit første job som studentermedhjælper.

Der er løbet mere vand i åen, siden jeg fik mit bolsje i 2008, men det er fortsat blikket for målgrupperne, fortællingerne og åbenheden overfor at gå analytisk til værks og udvikle museet som er det centrale. At opjustere sine skills ved at følge udviklingen i samfundet og på museerne er vigtigt. For mig har en afgørende betydning været kolleger og chefer. De har været med til at bane vejen ved at lære fra sig, kastet mig ud i nye opgaver og har villet at nye kollegaer uden så meget erfaring kom med på det fælles hold.

Samarbejder og lydhørhed – at lære af kolleger

$\"\"$

Gartnerformand Gitte Rønn indleder frokosten med et 20 minutters indlæg om julens potteplanter. Det er blot et af flere tiltag, der kombinerer faglighed viden med mad og drikke. Foto: Den Gamle By. Projekter og kolleger hænger sammen. Mine tillærte kompetencer er kommet med de projekter og opgaver, jeg har fået tildelt eller til raget mig, men i lige så høj grad i samarbejdet med kolleger. Sidemandsoplæring, mesterlære eller hvad man vil kalde det. Det er min overbevisning, at jeg har lært mest der, hvor jeg er indgået i et samarbejde eller en projektgruppe, hvor vi med hver vores baggrund og faglige styrker sammen har skulle finde frem til den bedst mulige løsning.

I Den Gamle By er der mange fagligheder samlet. Vi har forskellige kompetencer in house. Og fordelen, som jeg ser det, er at forskelligheden udnyttes, og mange fagligheder sættes i spil, når koncepter og udstillinger skal udvikles. Et eksempel på dette er udvikling af formidlingen i Den Gamle Bys hovedindgang, der skal åbne i 2023. En scenograf, en lystekniker, en arkitekt, en grafiker, en museumsinspektør og jeg skal sammen udvikle og konceptualisere den introduktion, som gæsterne skal møde, inden de går ind i Den Gamle By.

Min rolle som formidler handler om at understøtte og udfordre de andres i ideer. Alle i gruppen har den funktion ud fra deres faglighed, og der gør, at vi sammen finder nye løsninger. Samtidigt giver det os alle nye kompetencer, vi kan bruge i kommende projekter. Og netop de forskellige fagligheder er nok en af de ting, som jeg ser som mest centralt ved formidling i mit nuværende job og på min nuværende arbejdsplads.

Men har min kandidatgrad så ikke betydet noget?

Jo, europæisk etnologi, som jeg har læst, er det fundament, jeg i mine jobs har kunne bygge videre på. Metodiske og teoretiske studier på museer var på grunduddannelsen en obligatorisk og en integreret del af studiet, uden dog at fagene var målrettet en museal endestation. Faren ved etnocentrisme, kildekritik, analyse og blik for kulturforskelle i hverdagen er i mine øjne væsentlige etnologiske værktøjer, som kan bruges i mange jobs, og jeg er ikke er i tvivl om, at jeg er forankret i en etnologisk tradition.

For at summere op: Jeg har fået noget med fra mit studie, men først og fremmest har jeg lært af de projekter og de kolleger, jeg har mødt gennem min karriere. For mig handler museer om nysgerrighed, tværfaglighed og samarbejde og derfor skal vi hele tiden prøve at blive klogere sammen med kolleger og følge udviklingen i samfundet på museerne.